Sandheden om Stutteri Stasevang

Den langvarige sag om Stasevang er efter 18 år slut, - og vi fik medhold. Derfor indbyder vi til

Åbent Hus den 8. oktober 2016 - kl. 14-17.00.

Stutteri Stasevang skal genfødes, og vi er godt i gang. Kom og bese staldene og få en snak med os alle, samt en gratis øl eller vand.
Kl. 16.00 redegør Henning Viby for hvorfor det gik så galt, og hvad vi har planer om i fremtiden.

Alle er velkomne

(dog ikke dem, der har bekæmpet os på den ene eller anden måde).

Den 9. februar 1998 kl. 10.00 sad jeg på borgmester Hanne Falkensten’s kontor, hvor jeg fremlagde planerne for Stutteri Stasevang, fordi vi ikke ville sætte noget i gang, hvis vi ikke havde den fornødne opbakning. Familien havde solgt en større virksomhed, og til dem der anbefalede os at tage til udlandet i skattely sagde vi, ”at når pengene var tjent i Danmark, - så skulle de også bruges i Danmark”.
Borgmesteren var begejstret og sagde, at kommunen kunne være stolt over, at en privat ville igangsætte et sådant projekt, og viste mig ind til afdelingslederen for Teknik og Miljøudvalget Flemming Nielsen, hvor jeg blev introduceret og ønsket held og lykke. Både Hanne Falkensten og siden hen Uffe Thorndal måtte desværre senere sande, at det var embedsværket, med daværende Frank Steen som teknisk direktør, der sad på magten.

Projektet kom efter en meget vanskelig proces i gang i en reduceret udgave, og til trods for at alle tilladelser og aftaler var på plads, begyndte denne sag i 2001 med en klage fra naboen Anne-Marie Svendsen (Hjortefarmen). Hun havde set sig sur på os, og sammen med golfbanens ejer Peter Arendorff udnyttede de et slip på 2 dage, og indgav få dage før klagefristens udløb en klage over den meddelte byggetilladelse til udvidelse af ridehallen. Vi havde i kort forinden, i tillid til et mundtligt OK fra kommunen, opstillet nogle stålspær til den ansøgte udvidelse. Såvel Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) som kommunen havde accepteret det, fordi ”man efter alle de tilretninger der er gjort ved projektet for at imødekomme fru Svendsen, ikke forventede, at der ville komme klager”.

Vi tog fejl!  Peter Arendorff, der havde et problem med en ulovligt opført udslagsbane, påtog  sig på foranledning af fru Svendsen opgaven og ringede på vegne af de 3 naboer, og stillede nogle helt uacceptable  betingelser for, at de ville undlade at klage. Dermed startede 15 års forløb med adskillige retssager, nedstemte lokalplaner, syn- og skønsforretninger, besigtigelser og et utal af møder, referater, og tæt ved 1000 breve og mails. Omkring 1½ meter på reolen.
Fru Svendsen var jo medstifter af Borgerlisten, og fik hurtigt inddraget Danmarks Naturfredningsforening i sagen. Til trods for, at vi havde fået byggetilladelse, lykkedes det dem at få kendt byggeriet ulovligt. Undervejs har vi som bekendt tabt flere gange i retten, til trods for, at vi har ført vidner som landinspektør og HUR’s sagsbehandler, der kunne bekræfte vores udlægning, samt mundtlige aftaler og vore breve. Imidlertid kunne Anne-Grete Cobley fra Amtet slet ikke huske alle disse ting, til trods for, at brevene var stilet til hende. Derfor udgik de som dokumentation i retten, - og vi tabte.

Peter Skat Nielsen fra DN har nidkært fulgt os hele vejen, og som formand for lokalkomiteen i DN fremsat den ene usande påstand efter den anden, til stor glæde for Ugebladet, som velvilligt bragte disse ukorrekte oplysninger, uden at sikre sig vores version af sagen. I 2007 havde vi efterhånden fået nok, og vi forsøgte derfor at sælge stedet, og var indstillet på at opgive det hele.Imidlertid var det umuligt, da vi ikke havde en godkendelse af byggeriet, og vi var således stavnsbundet, og tvunget til at fortsætte.

I foråret 2008 fik jeg så en opringning fra Uffe Thorndal, som sagde, at hvis vi købte jorden ved Næbbegårds Alle, så ville vores sag kunne lukkes ret hurtigt. Vi købte derfor både dette og Skovgården (naboejendommen) eller til sammen 88 ha, så vi kom op på i alt 108 ha. Dermed havde vi en helt ny sag, for nu var bygningernes størrelse nødvendige for driften. For DN betød det dog intet, hvorfor de kopierede klagen fra 2001, idet de hævdede, at bygningerne ikke var blevet mindre af, at vi havde mere jord. Dette til trods for, at Jordbrugskommissionen havde udtalt, at de omhandlede bygninger på Stasevang måtte anses for at være nødvendige for driften. DN fik medhold, og kommunen gentog sit krav om nedrivning af bygningerne, hvilket vi dog påklagede. Kommunen blev derefter af Natur- og Miljøklagenævnet (NMKN) pålagt, at behandle sagen som landzonetilladelse.

I juni 2015 udstedte kommunen så endeligt den ønskede landzonetilladelse, med begrundelse i de nye faktiske omstændigheder. Alligevel indgav DN endnu en klage, som et helt år efter førte til en besigtigelse på stedet den 22/6-2016 med hele Nævnet, samt en række politikere og embedsmænd. Afgørelsen faldt 8 dage senere hvor NMKN på 18 sider redegør for deres beslutning, som blev vedtaget med 8 stemmer for og 1 imod. Mere end 18 års mareridt var dermed slut, men vi følte os bestemt ikke som vindere, - for i denne sag er der ingen vinder.
Hvor mange millioner den har kostet det offentlige kan man kun gætte om, men for vores familie er tabet over 20 millioner kroner. Vi havde i 2005 haft 2 gode drift år, og havde planlagt det hidtil største Frieser-Show i Danmark, med mere end 400 solgte billetter, da vi 5 uger forinden fik et byggestop fra kommunen. Jeg gik til den daværende kommunaldirektør Kim Herlev Jørgensen for at få en dispensation, men fik det svar, at loven skulle holdes, og hvis vi benyttede den sidste 3.-del af ridehallen ville de bede politiet om at lukke showet. Vi måtte tilbagebetale alle solgte billetter og opsige alle aftaler med de flere hundrede, der på det tidspunkt havde deres gang på stutteriet til ride undervisning, træning og klubaftener. De beskedne indtægter vi har haft lige siden, har ikke kunnet opveje det betydelige underskud vi har genereret, uden at have mulighed for at gøre noget som helst ved det.

Det er derfor vores inderlige håb, at mange vil tage ved lære af denne sag, og herunder især Danmarks Naturfredningsforenings medlemmer. Mange medlemmer tror at kontingentet går til at fodre fugle om vinteren, men de tager fejl … Heldigvis har kommunen de seneste år undergået en forandring, hvor det tidligere embedsmandsvælde er afløst af fokus på service overfor kommunens borgere.

Det har været en meget hård tid for familien, og uden en god advokat, samt midler fra anden aktivitet, havde vi ikke kunnet stå distancen. Vi vil nu forsøge at lægge fortiden bag os, og seriøst arbejde på, igen at skabe et fristed for glade hestefolk på alle niveauer, samt et sundt og omsorgsfuldt sted for de heste, der befinder sig på Stutteri Stasevang.

På vegne af familien Viby.
Henning Viby

Ovenstående er naturligvis vores egen udlægning af sagen, men alt hvad der i alle årene har været offentliggjort, har været så fyldt med fejl, fordi ingen i forvejen har sikret sig vores syn på sagen. Vi kan dokumentere alle vore påstande, og hvis nogen har en anden mening, kan de jo – ligesom os – forsøge at komme igennem med den.

Stutteri Stasevang - Tlf. 45 16 24 60 - mail@stasevang.dk