Find Stutteri Stasevang

Stutteriet ligger på Stasevangsvej 7, og kommer du fra Helsingørmotorvejen skal du tage afkørsel 9.

I rundkørslen kører du mod Hillerød ad Istedrødvejen.

Ca. 2 km fremme kommer der en rundkørsel mere, og her skal du til venstre mod Blovstrød. Umiddelbart efter skal du til højre ad Stumpedyssevej - skilt mod Tokkekøb Hegn - og ca 500 meter fremme kommer Stasevangsvej til højre.

Kør under viadukten og fortsæt ad asfaltvejen - med golfbane på begge sider - frem til stutteriet på venstre side. Kør ind ad den 2. port og højre om søen.

Benyt skråparkeringen ved hovedindgangen.

Kommer du med hestetrailer, og skal afsætte en hest, kører du højre om bygningen og holder mellem stutteriet og varmecentralen. Her kan du aflæsse i fred og ro, og adgang til hallen foregår gennem strålageret, hvor der  er brostensbelagt.

Hvis du ikke ønsker at bakke ud, kan du forsigtigt køre rundt om stutteriet, og komme tilbage til udgangspunktet.

Stutteri Stasevang - Tlf. 45 16 24 60 - mail@stasevang.dk